Private borgers benyttelse af containerpladserne
Borgerne i Sønderborg Kommune kan gratis aflevere alle typer affald i mindre mængder på containerpladserne. Dog ikke dagrenovation, eksplosivt og radioaktivt affald.
Borgeren skal sortere affaldet i de affaldstyper, som pladsen råder over.
Emballeret affald skal være i klare sække. Se mere her.
Her kan du se et kort, der viser, hvor containerpladserne ligger.
Her kan du se en skitse over de forskellige pladser. Den kan du bruge, når du pakker dine ting til containerpladsen.
Generelt sorteres og bortskaffes affaldet i fire hovedtyper afhængig af den efterfølgende behandling:
Genbrug
Vi forsøger til stadighed at øge mængden af affald til genbrug. Disse affaldstyper afleveres til genbrug på alle otte containerpladser:
| |
akkumulatorer
autoruder
aviser og ugeblade
bøger
dæk
flasker
havemøbler af plast
hård PVC
jern og metal
kabelskrot
pap
|
plastdunke PE
plastdunke PET
plastfolie
pvc
tegl og beton til nedknusning
telefonbøger
trykflasker
træ
tøj
vinduer i rammer
|
På nogle pladser bliver der sorteret i endnu flere affaldstyper - for eksempel:
| |
dåser
gips
gulvtæpper
have- og grenaffald til kompost
|
jord
planglas
træstød
|
Det kan være fordi, pladsens størrelse gør det muligt at have plads til flere containere. Det kan også skyldes, at der laves et forsøg med udsortering af enkelte affaldstype.
Genbrugshjørne eller Genbrugsbutik
På alle containerpladser undtagen Skovby er der et "Genbrugshjørne." Har du nogle ting, du mener, andre kan have glæde af, kan disse stilles i genbrugshjørnet, hvorfra alle har lov til at tage ting til eget brug. Vi forsøger at begrænse "klunsere," som vil videresælge varerne.
I Havnbjerg, i Glansager og i Skodsbøl er genbrugshjørnet erstattet af en Genbrugsbutik, hvor alle for rimelige penge kan købe genbrugsvarer. Butikkerne har begrænsede åbningstider.
Forbrænding
Affald, der ikke kan genbruges, men som uden risiko for miljøet kan brændes, sendes til Sønderborg Kraftvarmeværk. Ved forbrænding produceres varme og strøm. Varmen sendes via fjernvarmen til husstande i Sønderborg, og strømmen sendes ud på elnettet.
Fra containerpladserne sendes følgende til forbrænding:
- møbler, som er polstrede
- småt brændbart
- gulvtæpper og madrasser, når de er blevet knust
Specialbehandling
Affald, der ved forbrænding eller deponering kan udgøre en fare for miljøet, indsamles og sendes til specialbehandling på godkendte anlæg. Det kan også være sammensat affald, som skal skilles ad, for at enkelte dele kan blive genanvendt.
Disse affaldstyper er eksempler på affald, der sendes til specialbehandling:
- batterier
- elektronik-skrot
- kølemøbler
- lysstofrør og elsparepærer
- olie- og kemikalieaffald, for eksempel terpentin, malingsrester
- spraydåser
- imprægneret træ
Deponi
Affald, der ikke kan brændes eller genbruges, og som ikke udgør en fare for miljøet, deponeres på et kontrolleret deponi i Skodsbøl. Det er meget dyrt, og der sker ingen ressourceudnyttelse ved at deponere. Derfor forsøger vi at nedbringe mængden af affald til deponering.
Dette gøres ved at sortere ting fra, efterhånden som mulighederne for genbrug udvikles. Og samtidig informerer vi borgerne om, at de kan købe alternativer til de ting, der ellers skal afleveres til deponi.